promo

Om Kali-Kama

Jeg har haft retrievere siden 1965. De første år mest Golden Retriever, fordi jeg synes de var de kønneste, og Labrador Retrievere, men også 2 Flat-Coated Retrievere der var importeret fra England, en Chesapeake Bay Retriever som var ud af det førstefødte danskopdrættede kuld i Danmark, en Curly Coated Retriever, også fra England.
 I have had Retrievers since 1965. In the beginning mostly Golden Retrievers, yhen Labradors but also 2 Flat-Coats from Ryshot Kennel in England, and a Chesapeake Bay Retriever out of the very first Chesapeake imported to Denmark, and a Curly Coated Retriever from England.
Jeg blev ansat på en kennel der fortrinsvis opdrættede golden retrievere. Der var mere end 100 hunde og næsten altid mellem 30-50 hvalpe og her lærte jeg utrolig meget om stamtavler, opdræt, fodring, træning, parringer og fødsler i de 2 år jeg var der.
As a young girl I worked at a kennel spesialices in Golden Retrievers. More than 100 dogs and more or less up to fifty puppies most of the time and I learnt incredible much about pedigrees, breeding and raising, feeding, training, matings and puppies coming into the world for the two years I worked there.
Jeg var jo ganske ung og skulle ligesom prøve racerne af for at finde ud af hvilken der passede bedst til ens temperament, og jeg havde også en forestilling om, at man kunne have flere racer, det var der i hvert fald nogle der havde.
Efterhånden som jeg begyndte at blive inviteret ud som ”opsamler” på klapjagter, og at deltage på markprøver, ja så gik der ikke lagt tid, før det kun var labradorer det hele drejede sig om.
In the beginning I did not quite know what breed I liked the most, but asked out for "picking up" at several Estates, well I got more and more keen on the Labrador.
  
I årene 1969-1978 opdrættede jeg, sammen med min daværende mand under Anlottehave, 10 brugschampions. Dette var alle hunde af mere eller mindre blandede linier, altså jagt- og udstilling.
In the years from 1969 to 1978 I was breeding together with my husband under the Prefix og Anlottehave. In those years we bred 10 Field Trial Chyampions all of more or less the so called "dual-purpose" Labrador.
Border Terrierer:
På grund af labradorerne kom jeg i mange år på Valdemars Slot. Carl, lensbaron Iuel-Borckdorff var jo en af de første, der importerede  labradorer, og han tog mig så at sige ”under sine vinger” – lærte mig meget om racen, om engelske opdrættere, om jagt og klapjagter og om  mange andre ting, og jeg elskede at komme der.
Because of the Labradors I wisited a great deal the Valdemars Castle. The late Baron, was one of the very first to import the Labrador Retriever into Denmark and he did learn me so much about the breed, the breeders of  GB and al about shooting and different ways of hunting and how to use the real bird-dog as the Labrador is, and I just loved to go there.
Og her mødte jeg Border Terrieren Portholme Monawin. Det var den mest charmerende lille hund jeg nogensinde havde gjort bekendtskab med. På en eller anden måde var den ”vild” – i hvert fald utrolig selvstændig – og alligevel altid ”lige i nærheden”.
In Valdemars Slot I met the Border Terrier Portholme Monawin. She was the most charming little dog I'v ever met, and in the beginning I thought she was a mungrow. One way or another very much like a cat - totally her own self - and still always only two feet away.
Hun kunne slagte en hel fuglerede – det var jo selvfølgelig ikke så godt – men måden hun gjorde det på, var fascinerende. Hun klatrede rundt, som en anden kat, i en gammel vin,   der voksede op ad trappen til stueetagen, og det var i en normal 1-etages højde forstås, og slagtede alt levende der, uden en eneste gang at komme til skade eller falde ned.
She could kill and destroy a birds nest and though it was a bad - and sad - thing, the way she did it was so fascinating that you could not help looking. She climbed around in a great Wine or Efeu that grew up the staircase in the park side of the house and she would kill all living creature there without falling down or hurt herself.
Når der blev tændt op i ildstederne, satte hun sig ind på den anden side af skærmgitteret, skød brystet frem og lagde nakken tilbage og sad og nød varmen, indtil vi måtte jage hende væk, når det lugtede af brændte hår.
When the fire place was lit up she would sit very close to the fire putting her breast forward to the fire and her head back with her eyes closed, enjoying the heat, until we had to chase her away as there would be a bad smell of burned hair.
Hvis vi skulle ud at træne en af labradorerne og der blev kaldt på den, røg hun lige i halsen på den, men når labradoren var kommet over den ”magiske linie” slap hun og ignorerede den totalt. En angrebsadfærd jeg senere har erfaret er helt ”normal” for mange terrier, men dengang syntes jeg nok den var ret vild.
If we called for one of the Labradors to go out training, she would attac imideatly, but coming over "the magic line" she would ignore the dog as if it never happend. An attitude I learned later is quite normal to most small terriers, but by that time I found her rather wild.
Senere lærte jeg mange andre bordere at kende på rejser i England, når jeg var på markprøver eller besøgte labradorkenneler. Altid var der en border i køkkenet.
Later on, travelling to different working Labrador breeders in England, I found that almost every one had a Border Terrier in the kitchen - for the odd fox now and then.
Mange år tilbage har Jeg været på rævejagter i England, både til hest og som tilskuer -  med 41 foxhounds og 2 bordere. Unægtelig en noget anden type en dem vi ser i dag, men hamrende charmerende, og altid tænkte jeg: når jeg engang skal ha en lille hund…..
Years back I have been foxhunting in England both on horseback and as a competitor - 41 Foxhounds and one or two Border Terriers. Quite another type than the ones you see today, but still with such a great personality, and I always thought: Once, when I am going to have a small dog..............
  UNTITLED.jpg
Min første border fik jeg så i 1989. Den blev kaldt Mini, og var efter Rhozzum Night Owl og Dunsinane Beauty Viola, begge champions. Det sjove ved at jeg fik hende var, at hendes mor var født hos nogle gode labrador venner, som havde købt mormoderen, Bright Flower, i England. Da de havde haft hende i nogle år købte de, sammen med en skytte, en hanhund, Rascal of the Manor. De to hunde parrede sig da Rascal var ganske ung, og fik Viola, som blev solgt til nogle andre labrador venner, disse venner havde et par kuld på Viola og heraf kom Mini.
I got my very first Border in 1990. Her name was Charmaine aka Mini. She was by the most succesfull dog in Denmark by that time, Rhozzum Night Owl out of Dunsinane Beauty Viola, both Champions. The funny thing getting here was that her dam was born at some Labrador friends who years back imported the grandmother  Bright Flower, from England. A couple of years later they got the male dog Rascal of the Manor, also from England. The two dogs mated and Beauty Viola was born. She went to some other Labrador friends and a few years later out of Viola came Mini.
Mini var næsten 4 år da jeg fik hende, mest fordi den tidligere ejer - endnu en labrador ven - ikke kunne få hende til at arbejde i grav, og straks begyndte jeg at gravtræne hende. Hun fik hurtigt en præmiering på grav og vandt et certifikat på udstilling. Hun fik hvalpe med Jocasta Just Cheviot, som var canadisk, amerikansk og dansk champion. Heraf kom Kali-kama Kibah Tic Toc, som flyttede til dem, der havde haft Bright Flower, altså oldemoderen. og sådan kører tingene nogle gange rundt i ring.
Mini was nearly 4 years when I got her, mostly because the owner, yet another Labrador friend, could not make her to go under ground, and he was quite annoyed with her.  After a few days I started training her to dead fox and going to ground, and in a short while she was very keen and 3 months after her arrival to me she got her Working Diploma and next she won a CC at show. She was mated to Jocasta Just Cheviot, a Canadian, American and Danish Champion. By that mating came Kali-Kama Kibah Tic Toc who went to the home og his now late, Great grang mother, Bright Flower, - and like that the things sometimes goes in a circkle.
I England var the grand old lady indenfor labradorer Mary Roslyn Williams, og hendes datter Anne Roslyn Williams var det for borderterrier, så mange år tilbage havde jeg bestemt mig for, at jeg måtte have en border fra Anne R-W, eller en af hendes tæver. Det blev til Silly (Fair Fame) som er efter Beenaben Bertie og champion Mansergh Denim, hende fik jeg i februar 1992, og hun er mor og mormor  og oldemor til de bordere jeg har i dag, bortset fra Carmens afkom.
In England The Grant Old Lady in Labradors was Mary Roslin-Williams and her daughter, Anne was the same in Border Terriers, so for many years bach I descided that I had to have a Border Terrier from Anne Roslin-Williams, or from one of her bitches. I beagged and beagged for years and suddenly I got a letter from Ted Hutchinson - a Legend in Border Terriers - I could get a bitch puppy out of Mansergh Denim, a daughter of Brannigan of Brumberhill. I was thrilled. I got her in February 1992 and she is now GreatGreatGrandmother to the Border Terriers I breed from today except from the outsprings from Carmen.
Labrador Retriever
I de første år, man importerede labradorer fra England var det fortrinsvis jagtlinier altså det man i dag ville kalde formel-1, men det var ikke opfundet dengang, men senere kom der en del udstillingshunde til, fortrinsvis Sandylands hunde, og på den måde blev det et sammensurium af alle mulige forskellige typer og linier vi avlede på.
The first imports of Labradors to Denmark were mostly Field Trial or working blood lines -today called Formel-1 but that word was not said by that time, and this is back in mid fifties. Later a great deal of show lines was imported from England, mostly from the Sandylands Kennel and in the next decade a lot of mix between working and show lines was bred from.
Lensbaronens første og mest elskede labrador, Staindrop Dave, som jeg hørte utallige historier om tidligere, havde han købt trænet, hos Edgar Winther, Staindrop Kennels i England, så hvad var mere naturligt for mig, end at kontakte Staindrop Kennels, nu drevet af Edgars datter, Joan Hayes.- Det skulle siden vise sig at blive et livslangt venskab mellem os, som jeg stadig sætter stor pris på. galleri_ulrik_og_tarquin.jpg
I 1976 importerede jeg hanhunden Staindrop Tarquin, som senere blev brugschampion, året efter kom Staindrop Saprine, Staindrop Sullivan, Holdgate Islay of Staindrop, og senere endnu flere.
Og det blev grundlaget for de hunde  der senere betegnedes som Formel-1 her i landet.
The late baron's first and most beloved dog was Staindrop Dave. Trained by the late Edgar Winther, Staindrop Kennels, England. What would be more naturally for me than make a contact to Staindrop Kennels, now runned by Edgars daughter, Joan Hayes, - later found to be a life long friendship  I still cherris a great deal.  In the year of 1976 I imported the male dog Staindrop Tarquin who became a Danish Field Trial Champion, and my "once in a lifetime-dog", and the next year came Staindrop Saprine, Holdgate Islay of Staindrop, Staindrop Sullivan and a lot more. And these dogs were the foundation of the socalled Formel-1 in this country.
Der var mange der hurtigt fik øjnene op for, at Tarquin var en ualmindelig arbejdsom hund, og han var virkelig grund til at mange andre begyndte import fra England af hunde, af ren markprøveafstamning. Og siden har jeg haft hunde af den type. Resten er historie.
A lot of breeders and handlers found Tarquin a very special dog. He was unusually workaholick and  with  superb gamefinding abilities, never seen before, and he was the reason for so many Labradors of Field Trial lines coming to Denmark, the folloving years. The rest is history.
  anlottehaves_kali-kama.jpg
Navnet Kali-Kama fik jeg som kennelmærke i 1979, da min daværende mand og jeg skiltes. Han havde opdrættet under Anlottehave i et par år, før vi blev par, og mærket var opkaldt efter 2 af de hunde han havde haft mange år tidligere.
Kali-Kama er opkaldt og en hyldest til den første markprøve champion jeg selv førte til championat for mange år siden.
Vi havde i en periode en amerikansk labrador, hvis mor hed Kali-Kama de Luca. Kali-Kama er navnet på en indisk kærligheds gudinde og navnet brugte jeg herefter til en hvalp jeg ville beholde. Da Kali, som vi kaldte hende var ca. 10 uger gammel, fik hun hundesyge. Hun var dødsyg i lidt mere end én uge, og ganske dehydreret, men kom sig mirakuløst, og uden at få nogle af de frygtelige følgesygdomme der ofte kommer efter hundesyge. Hun voksede op og blev en smuk hund, som også blev præmieret med placering på udstilling, og hun fik flere kuld hvalpe og blev mor til flere markprøve champions. En vidunderlig hund, som vi stadig savner.
The Prefix KALI-KAMA I got registrated in the Danish Kennel Club in 1979 after our devorse where my eks husband kept the Prifex Anlottehave, named from his first 2 labradors in Africa.
In a periode of a few months we had a male Labrador from USA whoes dam was Kali-Kama de Luca. I found out that Kali-Kama is the name of a Goddes of Love, and we named a puppy Anlottehaves Kali-Kama, and later she became the first Labrador I trained and handled myself to the title of Field Trial Champion.
She was a very special bitch and when she was only 10 weeks old she was caught by dog-flu. She was more dead than alive for a week and quite dehydrated, but as a miracle she survived and became a beautifull bitch. Apart from becoming a Field Trial Champion she also was placed fourth winner of bitches in a Champion Show, and got a few litters of pups, several becoming Field Trial Champions. A wonderfull bitch, we still miss her.