promo

Northern Border Club Championship Show 19. Juli

Ugen efter East of England showet var der Border Terrier udstilling i Northern Border Terrier Club, og det var Northern - nemlig lidt nord-vest for Durham.

Jeg havde glædet mig til at køre derop, den eneste gang jeg havde været så højt nordpå var engang "for hundrede år siden" til en retriever Field Trial, og der så vi intet andet en sne, is og tåge, og nogle enkelte hunde.
Udstillingen var indenfor - det havde jeg ikke lige regnet med, for i England er sommer udstillingerne næsten alle udenfor, og jeg vidste at det var ved et sports center. Jeg havde tilmeldt Spinner, som fik VHC, som er en slags 5.vinder, dommeren kan tildele hvis der er hunde nok og standarden er høj. Det var rigtig godt i betragtning af at han hader indendørs udstillinger, men han kunne åbenbart rigtig godt lide at være i England.